”Känn ingen sorg för mig Göteborg” – kommercialisme, atmosfære og byfestivaler
25. August, 2008
”Way out West” (7-9 august, 2008) er en to år gammel byfestival som holder til i Göteborg, Sverige. Årets regnskaber er nu gjort op og festivitasen er kommet på afstand. I medieverdenen fremstår Way out West som en succesfuld festival og Göteborgs indbyggere og byens næringsdrivende er tilfredse. Samtidig opfordrer medierne også årets publikum også til at gøre Way out West bedre. Way out West er en kommercielt drevet festival. Den skal have byens logistik, økonomi, national lovgivning og festival-stemning til at gå op. Men hvilket indtryk står man tilbage med når en byfestival har balanceret alle offentlige og private hensyn? Hvilken Göteborg-atmosfære mødte publikum?
Det specielle ved en ”byfestival” er at man også får byen med, når man køber en festivalbillet. En Byfestival betyder et forventet, økomomisk spinn-off til byens hoteller, taxaer, transport-system, klub-scener, restaurationer og barers omsætning, samt omsætning i privat boligudlejning og i publikums øvrige brug af byens seværdigheder og næringsliv.
Når 24.000 forventningsfulde gæster ankommer, stiller det naturligvis store krav til byens næringsdrivende og festivalens arrangører. Proffesionalisme, erfaring, rutiner - og skift i rutiner, hvis der opstår kaos - samt ekstra kapacitet, er temmelig basale, men også helt essentielle, faktorer der skaber en god festival-oplevelse.
Først og fremmest skal festivalens bærende element, nemlig musikken, leve op til forventningerne. Men en byfestivals samlede logistik – lige fra vandring og transport mellem forskellige scener, tilgang til mad og drikke, pladser og spaces man kan møde nye og gamle venner på, samt helhedsoplevelsen (stemning og atmosfære) – skal også føles tilrettelagt for publikum. Som gæst forventer man sig, at man er velkommen, men også, at man får det ekstra som skaber sammenhæng og god atmosfære.
En byfestival er kendetegnet ved at den er spredt på en lang række pladser og mellemrum, hvorfra man bevæger sig fra et sted til et andet mellem koncerter og scener. På Way out West foregår festivalen i byparkens, Slottsskogen, offentlige område og på private klub-scener der er spredt rundt omkring i byen.
”Mellemrum” er med andre ord kendetegnende for en byfestival: køer ved klubber, mingling ved forskellige indgange, samt vandring og stop på forskellige pladser. Det er i disse mellemrum en festival skal levere atmosfære, god stemning og et koncept-design som peger mod det tema festivalen forhåbentligt har.
Mange festivaler har således også en atmosfære-chef og et helt team der arbejder med at tilrettelægge spaces og rum. Hensigten er at designe en stemning som positivt præger publikums helhedsoplevelse.
Offentlig lovgivning er givet på forhånd når man driver en festival, og udskænkning hører under et lands bevillingslovgivning. På Way out West resulterede denne lovgivning i en temmelig ulogistisk festival-øvelse der forvirrede festival-ideen: Man ikke kunne drikke alkohol under koncerterne. I stedet måtte man stå indenfor udskænkningsområdets rækværk som lå afgrænset fra scenerne. Udskænkningsområderne på Way out West betragtes som ”værtshuse” med ”dørmænd” der kontrollerer publikums eventuelle øl-transport. Som ”værtshus” var det ikke muligt at medbringe mad på disse områder. Festival-ideen, nemlig at gå til koncert, druknede med andre ord i bevillingslovgivning.
På en festival er publikum underlagt et stramt tids- og koncertprogram. Mellem koncerterne skal en lang række overlevelsesøvelser eksekveres og multi-taskes. De fleste vil gerne spise og drikke på samme tid; man skal nå et toiletbesøg; mødes med venner og tidsberegne sine transportstrækninger. Måske mangler Way out West en undersøgelse af, hvordan et festivalpublikum opfører sig mellem koncerternes planlagte program, når de begynder at planlægge festivalens tredje år…
Kommercielle hensyn er ikke givet på forhånd, men et (nødvendigt) valg en festival træffer. Mange definerer en festival således, at hverdagen er sat ud af funktion, samt, at noget nyt og andet hænder. Det ”nye” og ”andet” fjernt fra hverdagen, kendetegner en festivals særlige stemning og atmosfære.
En festival må balancere salg af kommercielle produkter baseret på specifikke mærkevarer, og samtidig holde festivalens koncept og tema i fokus. For nogle festivaler er konceptet alt, hvilket betyder, at der næsten ikke reklameres for det, publikum konsumerer under dagene.
Way out West havde valgt en anden kommerciel tilgang, hvilket fik betydning for festivalens atmosfære. At gå i gennem Slottsskogen, oplevedes nærmest som at tage metroen på arbejde en trist hverdagsmandag. Byparken havde forvandlet sig til en skilteskov med lounces og spaces stillet til rådighed af Metro-Express, Ramlösa, Telia og SJ – for at nævne nogen. For nogle festival-gæster betyder det, at slænge sig i en Metro-Express eller Telia lounge et seriøst tab af street-credibility. For andre gæster er det praktisk, at man kan tjekke togtiderne hjem hos SJ eller købe sig en flaske Ramlösa. Eksemplet viser, at en balance mellem kommercielle produkter og livsstilsudfoldelse må gennemtænkes nøje, når der skabes stemning.
Og nu vi er ved flaskerne - som ikke måtte medbringes på festivalområdet. Denne restriktion var ikke et sikkerhedshensyn, dvs. fungerede som en undgåelse af utilfredse flaske-kast mod de udøvende kunstnere - for der var masser af flasker i omløb. Restriktion var skabt for at øge festivalens omsætning. Ud fra et publikumsperspektiv resulterede flaske-forbudet i noget som også blev væsentligt for atmosfæren: Man så sig foranlediget til at konsumere sine medbragte drikkevarer og samlede sig derfor i hundredevis udenfor indgangen til festivalpladsen.
Udenfor indgangen opstod der således et forudsigeligt - men uplanlagt - space defineret af publikums spontanitet og festivalens restriktion. Men dette space var uden nogen egentlig velkomst ejheller var det særlig velegnet som opholdssted. En eventuel atmosfære-chef kunne tilrettelægge dette område så det blev en venligt stemt lounge der førte publikum videre ind på festivalpladsen.
Og Way out West’ højdepunkt på den musikalske front? Naturligvis blev det Göteborg-drengen Håkan Hellström som blev modtaget med åbne arme af et hengivent hjemme-publikum. Ingen velkomst og intet engagement kunne være større! Hellström levede sig til fulde ind i home-coming temaet og det samme gjorde den göteborske befolkning. Hans sang; ”Känn ingen sorg för mig Göteborg” skabte netop den stemning som gør en lokal byfestival hele besøget værd…
