Verden er i Norge
21. June, 2008
Først var der Kulturkarneval i Kristiansand - næste gang bliver d. 27-28 juni, hvor Internasjonalt Marked i Arendal åbner dørene. I Kulturkarneval’s egen programerklæring lyder det, at man vil ufarliggøre andre nationaliteter og oplyse om forskellighed. I Internasjonalt Marked’s præsentation kan man læse at Arendal vil forvandles fra vanlig, charmerende Sørlandsby til en international scene med smags, lugte og sanseindtryk fra hele verden. Samba, Latino showdans eller balinesisk dans, krydret med eksotisk mad fra Vietnam, Libanon eller El Salvador kan få de fleste vesterlændinges tænder til at løbe i vand. Men hvad kan man lære om det fremmede ved at danse og spise sig gennem andre landes kulturer? Internasjonalt Marked holder 15 års jubilæum i år og man kan spørge; hvad har vi brugt tiden på - og har vi brugt den rigtigt?
Festivaler udmærker sig ved at de sætter hverdagen i bero. Her kan man for en stund glemme dagligdagens besværligheder, nyde livet og vende op og ned på den almindelige orden. Man kan finde sig selv i spisende, dansende og lyttende situationer man ellers sjældent ville involvere sig i. Det er naturligvis det, både Kulturkarneval og Internasjonalt Marked ønsker at fremme. Og festivalerne gør mere end det. De lader også verdens problemer banke på døren: Internasjonalt Marked indbyder ambassadører og holder paneldebatter om samhandel med udviklingslande. Det er godt at man, i hvert fald et par dage om året, får mulighed for at bestræbe sig på en harmonisk og mere tolerant verden.
Internasjonalt Marked blev iværksat første gang i 1994 som en modreaktion på Folkebevegelsen mot Innvandring. Ved den tid tog også Arendals politikere til genmæle og erklærede Arendal for racismefri zone. Fremmede landes kulturer er altså sprængfarlig dynamit - særligt når det fremmede frygtes at blive en del af det hjemlige. Eller endnu værre, når det fremmede frygtes at trænge ind i eller ligefrem overtage det hjemlige…
Derimod forstås det af mange som et strålende 1000-og-1-nats eventyr at tage på en multikulturel festival. Sat på spidsen er en festival imidlertid med sine afgrænsede dage og sit planlagte progam en måde at præsentere det fremmede på under ordnede forhold. Det fremmede organiseres i passende doser og i størrelsesforhold så ingenting går over styr, bliver for vildt eller voldsomt. Uforståelige dele af det fremmede udelukkes eller nedtones til fordel for spændende mad, dans og musik. I en norsk, halvkølig sommeraften dæmpes de eksotiske sanseindtryk til det norsk behagelige.
På en festival er “det fremmede” således nøje udvalgt og planlagt efter det en hjemmekultur anser for eksotisk, spændende og givende. Så længe sanseindtryk som lugt, smag og lyd ikke bliver for fremmedartede, føler vi det behageligt. Så længe lokal mad består af fødevarer underlagt sundhedsmyndighedernes kontrol, føler vi os trygge. Så længe de kulturelle kunster forstås som autentiske oplevelser, føler vi os stimulerede. Har vi brugt de sidste femten år rigtigt - og hvordan skal vi udfordre os selv i årene der kommer?
